Jeg elsker at dyrke chili. Farverne, formerne, sprødheden – og smagen!

På trods af mangel på overskud til at passe drivhuset ordentligt, er det heldigvis lykkedes mig at få et acceptabelt udbytte og få lagret en del af årets høst.

Det meste er eddikesyltet, andet er lagt blandet i olie med urter og hvidløg. Tidligere har jeg brugt chilierne til også at lave marmelade, honning, salsa, relish og andre forskellige lækre sager, men det var der ikke til iår. Måske til næste år.

Der er Chocolat Scotch Bonnet, Habanero Mustard, Trinidad Perfume, Toftegårds Citronchili, Early Jalapeño, Starfish, Christmas Pepper, Brazil Multicolor Acorn.

Jeg køber mine planter på Gartneriet Toftegård. Jeg bestiller tidligt om foråret og får planterne leveret på en nærmere aftalt dato, når det er tid at plante ud. Nemt og godt.

Ann

Udsigten fra mit vindue kl 7.30

- og kl 8.00

God week-end!

Ann

Jeg har flere gange undskyldt de lange perioder uden indlæg på bloggen med en stor arbejdsbyrde. Det udviklede sig til, at min hjerne brændte sammen, og jeg er nu sygemeldt for en kortere periode.
Efter lidt tid, hvor hjernen har haft brug for at køle af og starte op igen, er jeg nu atter at finde – fortrinsvis i sengen - med strikkepindene.

Så nu skal I se, hvad jeg har lavet og er igang med.

Først Charlotte Kaaes halsedisse.

Dejligt at få brugt noget af garnlageret.

Jeg har fulgt Charlotte Kaaes blog siden længe før, hun sprang ud over rampen med workshops og bog.
Hun er en utrolig spændende og nytænkende strikdesigner.

Da jeg så, at hun havde designet en halsedisse til Hendes Verden nr 37, 2011, købte jeg bladet med tillægget.

Opskriften findes også i hendes skønne bog “Krydret Strik”

Jeg har aldrig strikket et af disse sjaler, hvor man bruger garnnøgler, der er sammensat af forskellige farver vundet op af stykker af hver farve a la Seyfarth og andre. Charlotte Kaae kalder det et “magisk nøgle”: Jeg ved ikke, om det er et begreb, hun har opfundet eller om de andre, der anvender det også bruger den betegnelse, men nu har jeg så også prøvet det.

Jeg har en del Manos del Uruguay Silk Blend i forskellige farver, som jeg har glædet mig til at bruge til det helt rigtige projekt. Noget brugte jeg til Andrea’s Shawl, men der er stadig en del til overs, som ville passe perfekt til denne halsedisse. Derudover har jeg brugt nogle rester af noget BC-alpaca fra pigernes benvarmere mm.

Jeg er ikke vild med det der spytsplejsning, og silken gør, at det er vanskeligt at strikkehæfte undervejs, så alle ender er hæftet bagefter.

Jeg holdt fast i tilfældighedsprincippet uden styring fra min side, og det er godt nok at prøve, men jeg fandt ud af, at der ikke er noget galt i en smule styring.

Selvom jeg lavede strikkefasthedsprøver og regnede det hele perfekt ud, blev røret alt for smalt til at kunne snøres to gange rundt om halsen. Jeg strikker åbenbart mønster meget stramt. Derfor strikkede jeg det noget længere end beregnet for at få det til at fylde om halsen alligevel.
Jeg har endnu engang erfaret, at det ikke nytter noget at springe over, hvor gærdet er lavest. Jeg SKAL lave strikkeprøve i det fulde mønster – uanset, om der er opgivet strikkefasthed i glatstrik!! Så er det sagt. Fra nu af er der ingen undskyldning længere at du ved det!


Jeg kan lige benytte mig af lejligheden til at vise jer min nye Gudrun Sjödén frakke – købt på tilbud.

FAKTABOKS
Model: Dhaniya – Halrør 
Designer:Charlotte Kaae.
Opskrift: i Krydret Strik – Skandinavisk strik møder Bollywood. Findes desuden i tillæg til Hendes Verden nr 37, 2011
Garn: Manos del Uruguay Silk Blend og BC Babyalpaca
Pinde: Addi nr 4
Garnforbrug: 200g
Fra lager: JA!!
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Flerfarvestrik med dominant farve og “magiske nøgler”
Bemærkninger og ændringer: Længere og smallere end opskriften, der er strikket i en anden garnkvalitet. Jeg ændrede lidt på opskriften med dominanten, men jeg kan bedre li Charlottes eget forslag.
Tilfredshed: Det var dejligt at strikke. Om jeg kommer til at bruge det afhænger af, om højden kan kompensere for den manglende bredde.

*

Jeg har fået blod på tanden med dels at få brugt mit Manos Silk Blend garn og andre garner fra lageret og dels at strikke disse farverige mønstre, så da jeg så et foto på Ingerlises blog af dette tørklæde, blev jeg inspireret til at kaste mig ud i en kombination af Charlotte Kaaes halsrør, halstørklædet på fotoet og mine egne ideer.

Jeg har vist fået farver på hjernen.

*

“Nogen”, jeg kender, venter barn i begyndelsen af det nye år, så jeg strikker også på et babysvøb.

Det er The Tina Shawl, så moderen kan bruge det som sjal, når den lille er blevet større. Jeg har strikket det før, blot i en helt anden garntykkelse og –kvalitet.

Ann

Babysvøbet til Storm - og hans mor - blev færdigt til tiden.

Det er jo i virkeligheden et sjal, og jeg har strikket det før.

Jeg husker, hvordan min søn var meget opmærksom på, at Birk ikke blev kold, da han var nyfødt. Jeg kaldte min søn for Varmemesteren, fordi han, hver gang, vi løftede lidt på dynen til Birk for at se på ham, straks kom stormende og lagde dynen tæt om ham igen. Det var meget sødt, og da Storm er født om vinteren, måtte jeg jo hellere gøre varmemesterarbejdet lidt lettere for Sønnike.

Derfor et babysvøb i cashmere, alpaca og silke. Det er så blødt og lækkert, at Storm lige fra fødslen vil ææææælske Farmors strik – og det er jo ikke så dårligt. Altså, hvis hans mor kan undvære svøbet lidt.

Meningen var, at Mette kunne bruge det, når der ikke længere er brug for tæppet til Storm. Derfor er det strikket i gråt, for gråt er Mettes yndlingsfarve, når det gælder tørklæder og den slags.

Men Mette tog straks sjalet/tørklædet/svøbet i brug. Om det er for at det skal dufte af mor eller om Storm må kigge i telefonbogen efter et svøb, ved jeg ikke, men hun bruger det på alle tænkelige måder. Man kan jo sige, at hvis Mette altid har det med sig, er det jo lige ved hånden, hvis Storm får brug for det.
Her ved symaskinen anvendt som tørklæde om halsen dagen før fødslen.

Det kan også bruges som mavetæppe få timer før en fødsel!

Og varmetæppe ved stilhed umiddelbart før stormen.

Som hovedtørklæde a la 70’er ble efter en af mange søvnløse nætter med en natteaktiv baby i maven.

Processen:
Man starter med at strikke den inderste firkant

Derefter tages der masker op hele vejen rundt om firkanten, hvorefter den inderste brede bort strikkes.

Kun en tåbe frygter ikke at skulle pille lace op. Derfor er jeg meget møjsommelig med maskemarkører.
Jeg sætter markører for hver mønsterrapport, så jeg kun skal maske tilbage indenfor én mønsterrapport, hvis maskerne ikke passer.

Jeg sætter en anden type maskemarkører efter sidste mønsterrapport – forud for hjørnestykket, så jeg ikke spilder tid med at maske tilbage, når jeg uopmærksomt bare fortsætter med at strikke mønsterrapport, når der egentlig skal strikkes hjørne.

Jeg sætter en tredje type maskemarkør i hjørnerne og en pindetæller i begyndelses/sluthjørnet.

Jeg sætter lige et billede ind af det færdige tæppe inden vask og udspænding, for det kan søde og enormt dygtige Asplund så godt li’ ;-)

Ved udspændingen sprang jeg lige over, hvor gærdet var lavest. Wirerne skulle egentlig sættes længere inde på sjalet – i hulrækken, hvor den yderste kant begynder, og alle kantspidserne skulle så spændes ud for sig v.hj.a. knappenåle, men det havde jeg ikke lige ork til på det tidspunkt.

Jeg har med vilje ikke udstrakt det ret meget ved udspændingen for ikke at gøre det for lacy/ “hullet”. Det skal jo varme den lille, og isoleringen i huller kan vel blive begrænset, hvis hullerne er alt for store.

Det er sjovt at se, hvor stor forskel der er på det, jeg strikkede i Tvinni/Duo/Juno-garn, som er 170cm x 170cm (120x120), og så med dette garn med en mere end dobbelt så lang løbelængde.
Det er yderligere forstørret i forhold til originalopskriften (se nedenfor), og er 1m x 1m (90x90).

FAKTABOKS
Model: The Tina Shawl
Designer: Dorothy Siemens, Fiddlesticks Knitting
Garn: Alice Lace, håndfarvet, 70% alpaca, 20% silke, 10% cashmere, løbelængde: 800m/100g fra Loop Knitting, London.
Farve: Pewter. Den er sølvgrå med et strejf af blåt. 
Pinde: Addi Lace nr 3
Størrelse: Inden blokning: 90cm x 90cm, Efter let udspænding:1m x 1m
Garnforbrug: 165g
Fra lager: Nej. Garnet er købt til dette projekt.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Sværhedsgraden afhænger af, hvor rutineret, man er udi lace-strikning. Opskriften er meget grundigt gennemarbejdet. Jeg har kun fundet en mindre fejl undervejs. Første gang, jeg strikkede lace, kastede jeg mig ud i et noget vanskeligt projekt, men det betød kun, at det tog lang tid, og at jeg måtte tælle meget og maske tilbage en del gange. Til gengæld lærte jeg meget, og jeg gennemførte projektet. Det var Kalendertørklædet 2009. Jeg nævner dette, fordi Kalendertørklædet egentlig er noget af et projekt at begynde med, men det kan lade sig gøre, hvis man er lidt tålmodig – og stædig. 

Da jeg købte opskriften på Tinasjalet første gang for et par år siden, blev den sendt fra Canada i papirformat. Dengang var det eneste mulighed. Nu kan det købes som digital download på Dorothy Siemens hjemmeside. Jeg købte derfor opskriften endnu engang til fuld pris (det forlangte hun), så jeg kunne have diagrammet på computeren og min iPad. Det er meget nemmere at strikke efter opskrifter/diagrammer på computeren for mig – ikke mindst, fordi jeg bruger en lineal – Desktop Ruler -, der fastholder den pind i diagrammet, jeg er nået til.

Bemærkninger og ændringer: Jeg har forstørret det ca 33% både i højden og bredden. Ved forstørrelsen er der taget hensyn til, at det skal passe med rapporterne i både den første og anden bort. Når jeg strikker den yderste bort, bruger jeg een lang rundpind i stedet for at fægte rundt med strømpepinde og rundpinde med dupper og lignende.
Jeg glemte desværre at tage billede af kantstrikningen. Jeg tog billeder første gang, jeg strikkede sjalet, men det billede er fra starten af borten, hvor jeg stadig strikkede med strømpepind og dupper og det hele. Det kan du se her.
Tilfredshed: Det er lækkert og uendelig blødt, og kan, som I kan se, bruges til mangt og meget andet end babysvøb. Jeg er meget glad for, at jeg forstørrede det, og det kunne dog godt have været en smule større endnu.


*

Nu er jeg så ved at være færdig med at strikke puttetæppe til Storm.

På forældrenes ønske strikkede jeg i sin tid et puttetæppe til Birk.
Det er blevet til et rigtig dejligt overgangsobjekt for ham. Den dag idag - 3½ år efter – er det hans mest elskede eje, og fanden er løs, hvis far kommer til at tage det med i bilen på arbejde, så det ikke er i nærheden, hvis Birk kommer træt og pirrelig hjem fra børnehaven.
Han er begyndt at bide i det, så det så småt begynder at gå i stykker, og det er jo lige præcis den vej det skal gå, så han en dag, når han er parat til det, kan miste interessen for det.

Jeg er stolt af, at jeg har givet ham sådan et livsnødvendigt og elsket tæppe.

Puttetæpper, som skal agere sutteklud/overgangsobjekt, skal strikkes i økologisk og blød bomuld, så det bliver dette her også.

Birks puttetæppe er ikke kønt, og det bliver dette heller ikke. Bomuldsfarver er så hårde og døde, og der skal ikke strikkes figurer med intarsia eller anden form for mønsterstrik, hvor der opstår sømme og løse tråde på bagsiden, så det er en større videnskab at skabe noget, som også jeg – og måske forældrene – kan holde ud at se på. Sådan bliver det så altså heller ikke denne gang, desværre, men pudsigt bliver det.

Derudover er jeg ved at strikke en body str 56 til brug i denne første tid.

Det er Isager merino og silke.

Ann

Storms første hjemmestrik.

Billederne her er efter vask

Sådan ser den ud før vask

De to øverste fotos efter vask er taget med min iPhone. De to nederste fotos før vask er taget med mit Canon kamera. Tankevækkende, ikke? iPhone’n har et meget bedre kamera. Farven er på ingen af billederne korrekt. Farven er lidt mere petrol.

Den passer ham fint her i den første tid, men han er allerede begyndt at blive tyk om maven, som den slags forslugne nye medborgere har en tendens til. Den næste skal derfor være lidt større

FAKTABOKS
Model: Body
Designer: Rikke Kaaris, Askeladen, Århus.
Garn: Hinrichsen, Silke/Uld, 35% Tussah + 65% Super Merino. Farve 512
Pinde: Addi 2½
Størrelse: ca 52
Garnforbrug: 25g
Fra lager: Ja, garnet er fra en restekasse hos Hinrichsens uldspinderi.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget let. Den strikkes i et langt stykke og syes sammen i siderne. Opskriften er i princippet genial, fordi der kun er ét maskeantal – een opskrift – een størrelse. Man skifter pindestørrelse og længde til de forskellige størrelser.
Bemærkninger og ændringer: Jeg siger “i princippet”, fordi den er geneial for folk, der ikke er så rutinerede eller krævende. Jeg kan bedst li’ at bruge de pinde til et bestemt garn, som giver en pæn og funktionel strikkefasthed til det pågældende projekt, så jeg er igang med en body lidt større, som jeg strikker med samme garn og pinde, men med flere masker - og naturligvis strikket længere.
Garnet er enormt lækkert. Der er mere hold i det end i mange silke-uld kombinationer, jeg ellers har strikket af. Min rest er med tysk banderole, så måske er det noget, der er lavet til eksport? DUO laves på Hinrichsens Uldspinderi, så måske er deres silke/uld det samme.
Tilfredshed: Meget. Storms forældre kan godt li’ bodyer. Der er bedre hold på en body og barnet skiller ikke på maven. Til Birk – og Julius og Ingeborg - har jeg strikket tonsvis af veste, men jeg blev glad, da jeg så Askeladens body. De sælger opskriften med eller uden garn. En dejlig service, at man ikke er tvunget til at købe garn til en opskrift, når man selv har et kæmpelager af anvendeligt garn.
Jeg fortsætter derfor med at strikke denne body – dog, som anført, med mine egne modificeringer.
Jeg har set en anden langærmet body-trøje i en norks bog. Den kunne

Puttetæppet er snart færdigt, så inden længe kommer det på her.

Ann

Tjaahh, billedkvaliteten er ikke den bedste, men sådan er Storms ene puttetæppe kommet til at se ud.
Det er min fotografering, der er skæv – ikke tæppet!

Jeg har tænkt meget længe over, hvordan jeg skulle strikke tæppet.
Hvis Storm skal ha lige så meget glæde af sit, som Birk har af sit (Puttetæppe I) – nu på 4. år –, så skal det være meget blødt og uden tykke sømme og tråde på bagsiden. Derfor blev sjove og flotte intarsia-figurer hurtigt sorteret fra, og sammensyede firkanter eller baner ligeledes.
Jeg ville dog gerne ha lidt mere spræl i det, end Birk fik i sit, så jeg har eksperimenteret lidt frem og tilbage.
Jeg overvejede at strikke ensfarvede og stribede firkanter, men nu ved enhver, der har fulgt min blog, at jeg har det meget svært med intarsia (også kaldet gobelinstrik), så jeg eksperimenterede med at strikke baner og en anden måde, at strikke dem sammen på end “normal” intarsia.

Jeg eksperimenterede med at strikke en bane, tage masker op langs den ene side, slå masker op til en ny bane og så sammenstrikke banerne efterhånden, som jeg strikkede den næste bane – ligesom man blandt andet oftest strikker kanter på sjaler.
Om det skulle være på den måde, afhang af, om jeg kunne strikke banerne sammen uden for tyk en søm på bagsiden og med et rimeligt pænt resultat på forsiden.

På billedet herover er der 6-7 forskellige metoder, men det er jo tydeligt, at den sidste – den øverste på den tredje bane – er den pæneste – på forsiden.

På bagsiden så den sådan her ud:

Sandelig, om den ikke også er den pæneste på bagsiden, så sådan blev det.
Det bliver derudover pænest og lettest at tage masker op efterfølgende, hvis den frie kant på banerne strikkes med lænkekant.

Hyperblødt bomuldsgarn af meget høj kvalitet var jeg ikke så velbevandret udi. Det jeg brugte til Birks puttetæppe, er stadig superblødt efter en million omgange i vaskemaskinen, men det var en rest af noget garn, der ikke længere kan købes.
Jeg er medlem af webstrik, så jeg spurgte mig for der, og vupti – i løbet af nul komma fem, kom der mange gode bud på det, jeg efterspurgte.

Billedet er lånt på Tante Grøns hjemmeside.

På Strikkefestivallen på Fanø købte jeg så en del af Tante GrønsBlomsterfrø. Noget af det er økologisk, noget ikke.
Det er bare såååååå blødt og lækkert – også efter vask.

Sådan blev sammenstrikningen på forsiden på selve tæppet.

Og sådan ser bagsiden ud.

Og sådan ser det ud, når banerne strikkes sammen.

Da jeg var kommet godt igang med tæppet, blev jeg mere og mere ked af det tæppe. Det var grimt. Bomuldsfarver er så hårde og døde i forhold til uld, og mit sammenstrik blev slet ikke så pænt, som planlagt. Der blev ikke rigtigt strikket på det.
Men så tog jeg på ferie hos Birk og Storms forældre, og så kunne jeg godt se, at jeg måtte se at blive færdig med det tæppe.
Jeg valgte så, at lave de 3 sidste baner magen til de første 3, så det ikke blev helt så voldsomt forvirret.

Kanten kostede også en del eksperimenteren med både strik og hækling, men endte med en retstrikket kant efter maskeoptagning hele vejen rundt. Antallet af masker blev beregnet efter strikkefastheden på glat- og retstrik.
Øgningen i hjørnerne er lavet ved at slå om, så der kommer små pæne huller. Jeg fik ideen fra Nicky Epsteins “Knitting beyond the edge”. Den er i øvrigt på tilbud i øjeblikket.

Der er lukket af med I-cord– en pæn og elastisk aflukning.

Da tæppet endelig blev færdigt, var jeg ikke nær så ked af det længere, som i begyndelsen.

FAKTABOKS
Model: Puttetæppe II
Designer: by-Ann
Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn
Pinde: Addi 2½
Størrelse: 80cm x 80cm
Garnforbrug: 300g
Fra lager: Nej, købt til formålet
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Det er let nok at strikke, hvis man kender teknikkerne ved sammenstrikningen af banerne, retstrikningskant på glatstrik, I-cord-aflukning, og teknikkerne ved hjørnerne på kanter og I-cordaflukning.
Tilfredshed: Farver og mønster er ikke, som jeg kunne ha tænkt mig, men det er ok.

*

Jeg er færdig med to nye, større body’er til Storm. De mangler kun knapper og vask, og jeg er igang med et puttetæppe til, så der altid er et, der er rent, og et, der - når den tid kommer -, kan ligge i dagplejen/vuggestuen.

Ann

Så blev der afleveret 2 babybodyer mere til Storm.

Her ligger de nye sammen med den første på et skønt ugletæppe, han har fået.

Det var da også på tide, han fik nogle større, for han er allerede vokset ud af den første.

Det er Birks kærlige storebror-hånd øverst til venstre i billedet. Han er stolt og glad – og meget, meget kærlig overfor hele verden.

Jeg håber da virkelig, at de to nye bodyer er store nok. Jeg nåede ikke lige at prøve dem på ham.

Jeg er lidt bekymret, for jeg tror hans mor fodrer ham med piskefløde.
Eksisterer BRIS stadigvæk? Det må jeg vist undersøge.

Han er rigtig glad for puttetæppet. Det fik jeg heller ikke fotograferet ham med. Til gengæld havde jeg ham i mine arme i dejligt lang tid. De skal jo gudskelov bøvse en del sådan nogen størrelser, og trøstes, når de græder, og skiftes og – og det er lige dér, jeg prøver at gøre opmærksom på min tilstedeværelse.

For yderligere oplysninger se Body I

FAKTABOKS
Model: Body
Designer: Askeladen
Garn: Den råhvide: Wayra, 30% silke og 70% babyalpaca.
Den blå: Se Body I
Pinde: Addi 3
Størrelse: One Size i princippet. Se Body I
Garnforbrug: 65g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Se Body I.
Bemærkninger og ændringer: Se Body I. Den blå er øget med 4 masker i bredden. Begge er øget med 5 cm i længden.
Tilfredshed: Hvis størrelsen passer en dag eller to, må jeg vist være tilfreds.

*

I sidste uge kom den endelig – den netop udkomne bog af Kaffe Fasset og Brandon Mably.

Dejligt inspirerende bog.

Jeg har allerede bestilt garn til et af projekterne………

Ann

Skøn at strikke.

Rigtig sød og enkel.

Super lækker, blød.

Meget fleksibel i bredden.

FAKTABOKS
Model: Vest i falsk patent fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: Drops Alpaka
Pinde: 3
Størrelse: 0-6 mdr
Garnforbrug: 60g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Meget, meget nem. Strikkes i ‘et stykke og sys sammen i siderne. 
Falsk patent er rib 2 (2 ret, 2 vrang) forskudt på ret-/vrangsiden.
Bemærkninger og ændringer: Korrigeret for strikkefastheden. Ellers ingen ændringer.
Knappen er en gammeldags lærredsknap fra knapæsken.
Tilfredshed: Meget. Den bliver der flere af.

Nå, jeg må videre……………….
Jeg har gang i så meget…………..til Storm, til Birk, til andre, til mig selv………..

Ann

Ja, den er til Storm.

Ja, jeg ved godt, han er en dreng.

Nej, jeg er ikke farveblind.

Mette har sagt, at hun ikke er fundamentalist, hvad angår pige-/drengefarver, så nu prøver vi lige denne smukke farve.

Det skal i hvert fald komme an på en prøve.

Den har lige fået en tur med mit højt elskede dampstrygejern– eller rettere “dampstation”, som det kaldes. Jeg fik det for en slik brugt for et par år siden. Nogen gange har man lov at være heldig.
Man kan se, hvor nålene har siddet i sidesømmene. Det skal Storm nu nok hurtigt få rettet ud.

FAKTABOKS
Model: Vest med snoning fra All you knit is love – Babystrik fra 0-18 mdr.
Designer: Susie Haumann
Garn: 1 tråd Isager Tvinni Tweed og 1 tråd Isager Alpaka 1 
Pinde: 4
Størrelse: 0-9 mdr
Garnforbrug: 40g ! IALT!
Fra lager: Ja. Det er rester fra et AD strikkekit, som jeg fortrød. Der er strikket Camomille og nu denne vest af det. 
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Særlig teknik er kun snoningerne
Bemærkninger og ændringer: Snoningerne er strikket uden hjælpepind.
Den foreslåede aflukning på skuldrene blev ikke pæn, så jeg prøvede et par andre metoder og endte med en modifikation af opskriftens:
På sidste pind ved skuldrene – både for og bag – halverer opskriften maskerne ved at strikke 2 ret sm hele pinden igennem. Derefter strikkes skuldrene sammen og lukkes ved hjælp af 3-pinds aflukning. (Linket er til en engelsk YouTube-video. Der er link til en dansk pdf-beskrivelse på denne side, men selvom man ikke er god til at forstå engelsk, kan man sagtens lære en masse af de engelske videoer blot ved at se på, hvad instruktøren gør)
Jeg har undladt den sidste pind og i stedet strikket 2 x 2 ret sm på 3-pinds aflukningspinden. Det ser en smule pænere ud, men er ikke optimalt. Måske ville opskriftens metode have været ok, hvis man lige strikker en pind mere inden aflukningen efter pinden med 2 r sm-pinden.
Det er nødvendigt, at mindske maskeantallet, fordi snoningerne afsmalner (er der noget, der hedder det mon?) skulder”stroppen”, hvorfor almindelig glatstriksaflukning vil skabe en underlig for bred skuldersøm. 
Knappen er købt hos Edith i Hønsestrik, da vi var til 1 års fødselsdagsfest i lørdags. Mona og jeg tog derned og fik daaajlig kagemand – og en smule til vores undselige lagre ;-/. 
Tilfredshed: Meget.

Ann

Jeg er for nylig begyndt at tælle mine dumheder

Her har vi så dumhed nr 587.388

Kan I gætte, hvad min dumhed nr 587.388 består i? I må gætte 37 gange

Mette må ikke gætte med, for hun ved det godt, selvom hun nok ikke kan huske det……….

God solskinsdag!

Ann

Det var rigtig sjovt, at læse jeres funurlige gisninger om fejl nr 587.388 igår.
Jeg lo en del af forslagene.

Svaret på gættelegen kommer, når tæppet er tørt efter vask og klar til fotografering og et indlæg her.

I mellemtiden tager vi lige en dumhed og en gætteleg til

Her er så dumhed nr 652.748.

Ka I se, hvad den går ud på?

I får lige et par ledetråde  mere

Heri skjuler sig svaret

Fortsat go’ solskinsdag!

Ann

Fææærdiiig!

Man skal lære af sine dumheder, så det håber jeg så, at jeg har nu.
Hvor har det været sjovt at læse jeres forslag til, hvad mine dumheder kunne være.

Dumhed nr 587.388:

På arbejde idag sagde Marianne: “Den eneste dumhed jeg kan se er, at det da er dumt, at en relativt rutineret strikker kan finde på at strikke noget med så mange ender at hæfte bagefter!”
Hahahahaha!
Uldbegavet og Monaforeslog, at tæppet egentlig skulle ha været ternet. Måske a la Burburry?:


Billedet lånt fra Vogue Knittings bog Toddler Knits.

Lin foreslog, at det skulle ha været med cirkler

Fra Britt-Marie Christofferssons bog “Stickning”

Camilla ku se, at stribe 33 slet ikke passer ind. Så er det, jeg vil spørge: Fra hvilken ende talte du, Camilla? Fra den ene ende er jeg da slet ikke enig med dig, men fra den anden………. måske.

Berit mente, at der var fejl i alle striberne, og det er da til at forstå!

Lykke, Charlotte Kaae, emmy, Annelise og Lykke mus mente, at det måtte være noget med enderne. Charlotte causerede over muligheden af at zig-zagge hen over “hele baduljen”. Annelise talte om strikkehæftning eller frynser i begge sider. Mona gjorde sig store matematiske overvejelser. Hun skrev: “Enderne kan det ikke være, for 37 er ca det halve, men det passer jo så med, at halvdelen skulle have været i den anden ende??” De overvejelser er lige en tand for avancerede for min krøllede hjerne, og hun endte da også med at droppe det og gå med på den med ternene.
Lis, Kirsten Amstrup og Jane turde slet ikke bevæge sig ud i gætterier.
Annelise, Jane og emmy er meget nysgerrige efter at høre, hvad problemet er, og det er jeg glad for, for så har jeg jo opnået det, jeg ville.

Det er ikke en fejl, men bare en dumhed, og emmy har gennemskuet den. Hun skrev: “………..det skulle vel ikke være noget med alle dine ender - jeg tror jeg ville have lavet det så hver anden ende ville være i den anden side…….”

Og det er lige det, der er dumheden.
Nu er den ene sides retrillekant meget tyk af hæftninger, mens den anden slet ikke er, og med så få pinde til hver stribe kommer en del af hæftningerne til at overlappe hinanden, hvilket gør kanten endnu tykkere.

Havde jeg tænkt mig bare en lille bitte smule bedre om, så havde jeg selvfølgelig skiftet mellem et lige og et ulige antal pinde i striberne, så enderne blev fordelt nogenlunde ligeligt på de to sider.

Dumhed nr 652.748:

Se her faldt de fleste af jer alligevel fra.
Så var det heller ikke sjovere.
Ærgerligt, for jeg har en gættekonkurrence mere. Den bliver der nok kun ét svar til, men pyt – jeg morer mig

Igen er der de mest finurlige forslag.
Denne gang har Uldbegavet helgarderet sig med hele 5 forslag. “Den tredje stribe fra oven er lavet med et nøgle garn i en forkert indfarvning??? Den skulle have været ensfarvet??? eller blå?????
Kanten skulle have været strikket på tynde pinde og det øvrige på tykkere pinde og du har byttet om på pinde størrelserne???
Enderne er for korte???”
Havde det været Lotto, havde det været en dyr kupon.
Nu er det så, at jeg igen må spørge: Hvad er foroven og hvad forneden? Jeg kan jo ikke rette fejlen med den indfarvning, når jeg ikke ved, om det er den ene eller den anden stribe, vel?
Jeg synes Uldbegavet og Mona skal gå i gruppe sammen med deres avancerede tankegang…….”Kanten skulle have været strikket på tynde pinde og det øvrige på tykkere pinde og du har byttet om på pinde størrelserne”. Ja, jeg er stået af, for jeg kan lige se mig selv sidde og fægte rundt med flere forskellige pindestørrelser. Det er ikke et kønt syn!

Lis er dog også benovet over Uldbegavets store opfindsomhed. Hun får sved på panden og får mindelser om eksamen, censorer og 12-taller. Hun spørger dog: “Tænkte over hvordan du havde lavet kanten tykkere”. Nu ved jeg ikke lige, hvad du mener, Lis, men fra begyndelsen er kanten gjort tykkere ved at den er strikket med retriller – altså udelukkende retstrikning, hvor resten af tæppet er strikket i glatstrikning, men som jeg fortalte ovenfor, er kanten i den ene side blevet meget tyk på grund af endehæftningerne.

Dorthe foreslår “Er det mon antal masker som du har strikket, hvor ret skulle være vrang og vrang skulle være ret”. Der er jeg igen lidt på Herrens mark, for jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan det skal forstås. Havde jeg gjort det, var resultatet blevet det samme – bare med mange flere vrangmasker. Jeg har ikke noget imod vrangmasker, men det er nu engang lettere at strikke retmasker. Måske har jeg ikke helt gennemskuet tankegangen – mon Dorthe er en aspirant til Monas og Uldbegavets strikkefilosofiske matematikgruppe?

Susan er virkelig sendt til tælling, for hun kan ikke knække nøden, og det passer ikke hendes temperament. Hun er gået så langt som til at forstørre billedet for at nærstudere det – uden resultat.

Omsorgsfulde Mona konstaterer, at jeg nu er blevet gået grundigt efter i sømmene (!!), uden at der er fundet fejl, så nu må jeg da være glad. Nu er der jo ingen sømme på det tæppe, så jeg må lige tænke over en tid, hvad de der sømme måske dækker over…………..
Og, ja, jeg er skam glad – meget glad, men det er jo ikke fejl, I skal gætte. Det er dumheder!

Ditte fra dejlige Kregme (hun har fødselsdag i morgen!) har også helgarderet sig med to forslag. Ditte er en struktureret kvinde, så der er styr på forslagene:
”1) Jeg ville have stikkehæftet enderne - og så havde den anden ting været unødvendig.
2) Jeg ville have efterladt nogle længere ender, så det var lidt lettere at hæfte dem!”
Der var den igen! Annelise foreslog også strikkehæftning igår, og Ellen også!
Jeg ved ikke med jer, men jeg strikkehæfter ikke bomuld – jeg har i hvert fald endnu ikke mødt bomuld, jeg følte mig tryg ved at strikkehæfte – og slet ikke til noget, der skal tåle års asen og masen og 1000vis af ture i vaskemaskinen. Bomuld er i mine øjne alt for glat og vil derfor nemt glide ud af sin hæftning. Derfor hæfter jeg enderne, bruger en spids nål, og sørger for at hæfte gennem trådene. I det garn, der er brugt her, er der 14 bomuldstråde i en enkelt tråd. Det er noget helt andet med uld, som af sig selv filter sig sammen og derved selv hæfter sig.

Af skade bliver man klog, siger Ditte, og det er forhåbentlig rigtigt, selvom jeg ofte er forbløffet over, at jeg kan begå den samme dumhed flere gange . Det er nok, fordi jeg endnu ikke er klog…………nok!

Ellen spørger, om jeg altid hæfter over to riller. Ja, det gør jeg, men det er forskelligt, hvor bredt/smalt, jeg hæfter i maskerne, hvis du forstår.

Dumheden var – som Uldbegavet og Ditte gennemskuede i deres helgarderinger –, at jeg er sådan et sparsommeligt menneske, der ikke vil lade gode ting gå til spilde, hvorfor jeg laver garnender så korte, som overhovedet muligt. Hvis garnenden, når jeg har slået masker op, er for lang, synes jeg, det er fråds, og så kan jeg sagtens finde på at pille op og starte forfra med en kortere tråd. Derfor gør jeg også, hvad jeg kan for at hæfteender ikke er længere end allerhøjst nødvendigt.
Var der nogen, der sagde “Sær Snegl” ???
På tæppet her blev rigtig mange af enderne dog – som så ofte før (der var den med den gentagne dumhed) alt for korte

med det resultat, at jeg har måttet tråde nålen for hvert sting

og sy baglæns med nåleøjet først.

Se, den havde I ikke opdaget, hva’!

Doven skrædder syr med lang tråd!
Ja, det skal jeg dælenduttemig love for. Her var der ikke plads til dovenskab, for når der er en million ender at hæfte, og hver ende skal trådes 2-3-4 gange og sys med nålehovedet først flere gange, ja, så har man da også selv bedt om at få et Sisyfosarbejde!
Hun ligger, som hun har redt, gør hun!

*

Er I ellers med på endnu en gættekonkurrence?
Der er 50%’s chance for at gætte rigtigt.
Denne her synes jeg personligt er interessant.

Den ene halvdel af tæppet er strikket med helt tilfældigt farvevalg. Alle 9 farver lå i en pose, som jeg så stak hånden ned i og valgte et tilfældigt nøgle. Inden jeg så farven, havde jeg valgt, om det skulle være en stribe på 2 eller 4 pinde. Når alle 9 nøgler havde været anvendt en gang, røg de ned i posen igen og det hele startede forfra.
På den anden halvdel er hver stribes farve og bredde valgt helt bevidst af mig. Igen er de 9 farver brugt en eftert en, hvorefter jeg er startet forfra med at vælge mellem dem alle ni.

Kan I gætte, hvilken del, der er hvad?
Og hvilken del kan I selv bedst selv li’?

Det er denne her udgave af tæppet, der skal vurderes.

Er det den øverste eller den nederste halvdel, der er tilfældigt eller bevidst valgt?
Jeg synes, det er interessant, fordi det kan sige lidt om tilfældighedsprincippet sat overfor det bevidste valg.
Nu er et enkelt tæppe jo ikke videnskab, og mit bevidste farvevalg kan jo falde bedre eller dårligere i andres smag, men alligevel.

FAKTABOKS
Model: Storms puttetæppe nr 2
Designer: Selveste mig sæl – by Ann
Garn: Blomsterfrø fra Tante Grøn. 100% bomuld. En del af det er økologisk.
Pinde: Addi 2½
Størrelse: Før vask: 55 cm x 70 cm. Efter håndvask, centrifugering og ganske let udbredning: 55 cm x 65 cm, så måske kryber det endnu mere i vask hen ad vejen.
Garnforbrug: 163 g. Der er altså rigelige rester til et tæppe mere
Fra lager: Nej, købt til formålet på Fanø hos Tante Grøn.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Lettere fås vel ikke, hvis man altså ikke gentager mine dumheder.
Retrillekanten er strikket med forkortede rækker med jævne mellemrum, og der er taget idn og ud efter og før øverste og nederste retrillekant. Dette, fordi retriller fylder mere i bredden og mindre i højden end glatstrikning.
Bemærkninger og ændringer: Det har været dejligt at strikke. Garnet er meget blødt og nemt at strikke med. Bemærkninger i øvrigt er så rigeligt gennemgået i flere indlæg.
Tilfredshed: Jeg er meget tilfreds. Farverne er blevet overraskende gode sammen, synes jeg. Jeg købte et nøgle af hver af mange farver, brugte de klareste til det første puttetæppe, og har nu brugt de mere dusch’ede farver, der var tilbage til det andet tæppe. Farverne er altså ikke valgt bevidst, og da jeg sad med dem, kunne jeg slet ikke se, at de ville blive så fine sammen. Det er en dejlig overraskelse.
Derudover er den tykke endehæftekant blevet mindre tyk og stiv efter vask!

Ann

Storm sover!

(Nyt indlæg med svar på gættekonkurrence og en ny jakke……………………………..om lidt.)

Ann

……. til Storm.

Den må omdøbes – måske til Storms jakke med gemmer.

Det er en overlevelsesjakke.

Der er en lomme til skikortet (eller måske en sut?) på højre ærme, en brystlomme til parkometerpenge (eller måske et lille lommetørklæde?) og en lidt større lomme til småsten, regnorme, snor og andre dimser (eller måske til halstørklædet?).

Og så er der advarselsblink på toppen (eller bare lidt nissepynt?)

Jeg har videreudviklet opskriftens ene mindre lomme, så der nu er 3 forskellige lommer og en rød top på hætten,

og jeg har strikket et lille halstørklæde til.

Halstørklædet har sådan en tunnel, der gør, at tørklædet kan sidde godt uden en knude. Hvad hedder sådan en tunnel egentlig?

FAKTABOKS
Model:Gry’s jakke fra All you knit is love, babystrik fra 0-18 mdr
Designer:Susie Haumann
Garn: En tråd Spinni Tweed og en tråd Indiecita Alpaca Fleece. Lidt Hanne Falkenberg rester
Pinde: 3½
Størrelse: 0-9 mdr
Garnforbrug: 75 g Spinni, 130 g Indiecita
Fra lager: Ja, hvad angår Spinni’en og Hanne Falkenberg resterne, nej, hvad angår alpacaen, som jeg har købt hos Edith i Hønsestrik.
Tilbehør: Halstørklædet er strikket af Hanne Falkenberg rester i eget design. Knapperne er fra Birthe Sahl. Du kan læse lidt om Birthe Sahl på Lenes blog.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Den er nem at strikke. Det eneste sted, man lige skal være lidt opmærksom på sådan en babysag her, er ved maskeoptagningen til hætten i halskanten, så der ikke opstår en generende søm.
Hvis man vil strikke advarselsblink, skal man kende til intarsia og jacquard-strikning.
Bemærkninger og ændringer: Flere lommer og andre størrelser end i opskriften. Lille rød top i hætten – ellers intet.
Tilfredshed: Jeg er vild med den. Nu håber jeg bare, den er tilstrækkelig funktionel til at Storm kan bruge den.

*

Puttetæppe III– en sidste gang.

Den øverste del er den bevidst valgt, den nederste er den tilfældige.

Der var 5, der mente, at den øverste var bevidst valgt, men der var 4, der mente, at det var den nederste, der var bevidst valgt.

5 ku bedst li den nederste del, 4 ku bedst li den øverste.

Og hvad kan vi så lære af det?

At smag og behag er forskellige, og at nogen bedst ku li den nederste halvdel skyldes ikke tilfældighedsprincippet, men det, at de lyse farver i den del fylder mere. Folk med hang til blålige farver eller kontrastharmoni har valgt den øverste del.

Når jeg selv bevidst vælger, vælger jeg ud fra min indre konformitet, som f.eks. ikke synes at gul og hvid går godt side om side eller brun og mørklilla. Jeg vælger kontraster og helst kontraster, som passer sammen ud fra relativt konservative normer.

Jeg drager den erfaring for mit eget vedkommende, at jeg ikke skal tænke på, om der er en “farvelære”, der siger, at dette eller hint er pænt, godt eller forkert. Jeg skal sætte de farver sammen, der giver mig selv en god følelse indeni, for der er ingen sandhed, som er fælles for alle, eller for de fleste, eller for de professionelle, eller for de kreative, eller……..

Og så kan jeg meddele, at gruppen af strikkefilosofiske matematiknørder med tilhørende suppleanter har fået en formand!
Xanita, som er ph.d.-studerende i………………matematik! Hun sidder Down Under og holder øje med os her på den anden side af jordkloden.
Xanita er en rigtig god forsker, for hun har en naturlig og opmærksom skepsis. Hun spørger nemlig, hvordan garnnøglerne er fundet i posen ved tilfældighedsdelen. Klog pige! Jeg kan fortælle dig Xanita, at
1. Man kunne ikke se igennem posen,
2. Nøglerne blev blandet rundt (blindt) ved hver begyndelse
3. Der var ingen kendetegn på nogen af nøglerne, som kunne gøre det muligt at føle sig frem til en farve,
4. Der var 9 forskellige farver, hvilket må siges at være nok til et reelt tilfældigt valg.

Og så bemærkede jeg, at min egen dejlige svigerdatter bedst kan li den del, jeg selv har valgt farverne på!!! 

God solskinsdag!

Ann

Hej I derude! Sidder min nye hue ikke fint?

Storm sku ha en bomuldshue, der ku bruges sammen med overlevelsesjakken, så jeg strikkede min første djævlehue nogensinde.

Forfra

Jeg har 20-30 opskrifter på djævlehuer, men jeg valgte Irene Birks opskrift, dels fordi den kan tilpasses alle individuelle størrelser og garntyper, dels fordi hun skriver, at den sidder godt om hovedet, og jeg må sige, at den levede fuldt ud op til det hele.

Man går ud fra hovedomfanget og strikkefasthed – lige noget for mig.

Fra siden

Så kan man strikke den i alle slags garner og tykkelser og til alle høveder.
Der er ingen snor i, for det vil Mette ikke ha.

FAKTABOKS
Model: Djævlehue - helt uden vrang. Den kan downloades gratis fra Irene Birks opskriftwebside iBirk Strikkedesign 
Designer: Irene Birk, som har bloggen På Pinden
Garn: katia, 100% Ægyptisk bomuld fra Degradé, 115m pr 50g 
Pinde: Rundpinde 3½, ca 80-100 cm
Størrelse: Individualiseret til Storm 6 uger.
Garnforbrug: 25g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Strikket på rundpinde med udtagninger og indtagninger, som Irene forklarer i opskriften.
Man skal kunne bruge teknikken Magic Loop. Der er en instruktionsvideo her, og hvis du ikke synes, du forstår engelsk særlig godt, så sluk for lyden og se, hvordan hun gør. Det er nok.  Magisk Løkke, hedder det på dansk. På Pinden har en beskrivelse her. Den er oprindeligt anvendt til strømpestrikning, men kan bruges til alt fra vanter, håndledsvarmere, ærmer, huer og hvad som helst, der ikke er stort nok til “gammeldags” rundpindestrikning, men som man alligevel gerne vil strikke på rundpinde i stedet for strømpepinde eller frem og tilbage med ret- og vrangpinde.
Bemærkninger og ændringer: Rigtig god opskrift, som jeg vil bruge for fremtiden
Tilfredshed: Stor tilfredshed. Mette synes også, at den sidder rigtig godt.

Ann

Jeg har været på besøg hos Birk og Storm i vinterferien, og løb tør for strikkeprojekter. Ja, tænk, at det var muligt! Jeg tænkte mig ikke særligt godt om, da jeg pakkede, så ud over det tæppe, jeg strikker på (havde ikke garn nok med), havde jeg bare kastet nogle tilfældige garnnøgler i posen, som jeg ikke anede, hvad jeg skulle bruge til – blandt andet var der et par nøgler grøn alpakka. Jeg vil strikke denne vest til Birk, men det kræver lidt beregning og noget andet garn, så i stedet strikkede jeg den til Storm.

Knapperne købte jeg til et eller andet, jeg strikkede til Birk engang – husker ikke hvad. I skyndingen så jeg dem dengang på hovedet

og så dem som bamsehoveder. (Jeg fatter det ikke idag). Det var først da Irene bemærkede, at det da vist var biler, at det gik op for mig.
Denne gang er de syet rigtigt i.
 
Petersen og Poulsen og Pallesen og Piil, tog ud en dejlig sommerdag i Posemandens bil…….

Faster Moster Phonque (Storms faster, der bærer kunstnernavnet Moster Phonque, og i øvrigt er min datter) syntes, der også skulle en lomme på her, så det kom der.

Denne gang har jeg syet skuldersømmen lidt anderledes, end jeg plejer – fra retsiden i den nederste aflukningsløkke - bare for lidt eksperimenterende afveksling

FAKTABOKS
Model: Frederiks vest
Designer: Susie Haumann fra bogen All you knit is love
Garn: Alpakka fra BC-garn. Købt på udsalg uden banderole. Jeg husker ikke detaljerne om garnet, så jeg kan ikke sige noget mere nøjagtigt om det.
En lille rest Isager Alpaca 1, 2 tråde, til lommen.
Pinde: 3½ og 2½ til lommen.
Størrelse: 0-6 mdr, Længde: 24cm, Bredde: 21cm
Garnforbrug: 80g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Retstrikning, ind- og udtagninger. Nemme knaphuller. Det kan vist ikke blive nemmere.
Bemærkninger og ændringer: Bortset fra skuldersømmen og den lille lomme, der hoppede på, er opskriften fulgt.
Tilfredshed: Den er endnu for stor til Storm, men det varer ikke længe før han kan passe den. Jeg tror den er ok.

Ann

Den lille flødekaramel vokser og vokser med lynets hast.

Han er en anelse kuldskær, så nu har han fået en dobbelt slå-om body med lange ærmer, og som I kan se, bekommer den ham vel.

Muslingeskalsknapperne er købt hos søde Edith i Hønsestrik. De var ikke tiltænkt noget bestemt projekt, og de passer ikke fantastisk godt til denne body, men det var, hvad jeg havde nok af og i de to størrelser, der er brug for her.

Bagfra

Sådan ser den ud, når man folder den helt ud. Man slår den om, knapper den inderste del med trykknapper indvendigt i siden, slår den yderste del over, som knappes forneden og i den anden side.

FAKTABOKS
Model: Fuglemammas omslagsbody
Designer: May B. Langhelle i bogen Myk start
Garn: Hinrichsens Uldspinderi, Silke/Uld, 35% Tussah + 65% Super Merino
Pinde: 3
Størrelse: Opskriften har størrelserne 0-3 mdr og 3-6 mdr, men trods korrekt strikkefasthed, har jeg – udfra Storms egne mål – strikket den bredere og længere end den største størrelse i bogen.
Garnforbrug: 70g
Fra lager: Ja
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: Rib 2, udtagninger, indtagninger, knaphuller og maskeoptagning. Der sys tryklåse indvendigt i siden.
Bemærkninger og ændringer: Størrelserne i bogen i hvert fald hvad denne opskrift angår, er alt for små. Storm var 5 uger gammel 56 cm og 4600 g, så han burde kunne passe en størrelse 3 mdr.
Jeg har sat 4 knapper i i stedet for 3, fordi den er så meget længere.
Tilfredshed:  Mette er glad for den. Dels kan hun godt li bodyformen, fordi den sidder godt uden at sidde oppe under armene, så snart man løfter babyen. Dels kan hun godt li den dobbelte front, men hun er ikke vild med trykknapperne indvendigt i siden og heller ikke, at den inderste del bare flandrer, så den næste, jeg strikker bliver med knaphuller i den inderste også, så den holdes bedre på plads.

*

Jeg vil lige vise et billede af Birk med Noro hættetrøjen på. Den passer ham stadig fint mere end 1 år efter, den blev strikket. Det er dejligt at se.

Denne her racerbane er sjov. Vi byggede mange forskellige forhindringer og skiftespor og de batteridrevne biler kører enormt stærkt.

Ann

Ka det blive nemmere og samtidig smukt og enkelt?

Navnet Mor’s første er i den grad velplaceret her. Retstrik, lukke af og slå op, og så et enkelt knaphul.

Det blev lige en tand for for meget for mig, så jeg strikkede den sidste side sammen i stedet for at sy den sammen.
Haha, tag den!
Ahr, det kan også blive FOR let.

FAKTABOKS
Model: Mor’s første
Designer: Susie Haumann fra bogen All you knit is love– babystrik fra 0-18 mdr.
Garn: Alpaca,BC-garn
Pinde: 3½
Størrelse: 0-6 mdr, dog tilpasset lidt, fordi størrelsen ikke passede med opskriften.
Garnforbrug: 80g
Fra lager: Ja
Andre materialer: Knappen er en keramikknap fra Birthe Sahl. Birthe Sahl har ingen hjemmeside, men du kan læse lidt om hende her på Lenes blog.
Sværhedsgrad og særlige strikketeknikker: MEGET, meget svær at strikke! (hvis man aldrig har strikket før og ikke har nogen i nærheden, der kan vise, hvordan man strikker ret!).
Retstrik, aflukning, opslagning, knaphul
Bemærkninger og ændringer: Strikkefastheden passer, men som med Storms vest, passer dimensionerne alligevel ikke helt med opskriften, så jeg har jort den 2 cm bredere.
Tilfredshed: Jo, da. Jeg holder meget af det enkle.

Ann

Se, hvad jeg har fået!

Af min søde veninde Mona.

Jeg mødte Mona, da jeg for et par år siden gennem webstrik var med til at etablere en strikkegruppe i mit område. Mona var en af dem, der meldte sig, og ud over at det viste sig, at vi bor meget tæt på hinanden, så viste det sig også, at vi har rigtig meget til fælles.

Jeg er meget glad for, at jeg har lært Mona – og hendes skønne familie – at kende. Hun og de er en stor berigelse.

Mona kører altid, når vi skal i strikkegruppe, og hun minder mig om, hvornår vi skal afsted næste gang.

Mona er et enormt kærligt og hjælpsomt menneske.

For nylig lavede hun tøfler til sig selv og sin søde mand.
Jeg var grøn af misundelse.
Jeg har i mange år drømt om sådan nogen futter, men jeg tør ikke rigtigt det der med at strikke noget i kæmpestørrelse i noget tilfældigt uldgarn og så vaske det i vaskemaskinen uden at ane, hvor meget det krymper eller hvordan det ender eller hvordan man så skal arbejde med det for at få det til at ligne noget planlagt.
Mona har prøvet at forklare mig, hvad jeg skal gøre, men jeg vægrer mig.

Men så kom Mona idag og afleverede min kurv med maskinstrik-mapper (fyldt med strikkeprøver fra diverse kurser) og maskinstrikbøger, som hun lånte for et stykke tid siden. Hun stillede kurven i skuret for ikke at forstyrre den sovende/hvilende frue.

Og havd stod der så øverst i kurven???

Futter til mig!

Mona kalder dem “Happy feet”, og jeg skal love for, at mine feet er happy.

Nææææhhh, hvor er jeg glad for dem. De passer som – ja, som fod i hose. Jeg tænker, at Mona har været her en nat for at måle mine fødder, for de er skrædderstrikket til mig.

Tusind, tusind tak, Mona!!

Du er bare sådan en god veninde.

Ann